Overdådig lækker æblekage med flødeost og sprød smuldredej. Den tager lidt længere tid at lave end en almindelig skærekage, men jeg garanterer for at den er umagen værd!

Kagen kan sagtens laves uden flødeost, hvis man foretrækker det.

Ingredienser
Dej

* 175 g skrællet æbler i tern (ca. 2 stk)
* 150 g melblanding #1
* ½ tsk natron
* ½ tsk bagepulver
* 1 tsk kanel
* 110 g laktosefri smør – stuetemperatur
* 80 g brun farin
* 55 g sukker
* 1 tsk vaniljesukker
* 1 æg (M/L)
* ½ dl vand

Flødeost fyld

* 250 g laktosefri flødeost
* 1 tsk vaniljesukker
* 2 spsk sukker

Smuldredej

* 150 g sukker
* 50 g brun farin
* 60 g melblanding #1
* 1 tsk kanel
* ½ tsk bagepulver
* knivspids salt
* 60 g laktosefri smør – stuetempereret

Fremgangsmåde

Skræl æblerne og skær dem ud i små firkanter. Bland de tørre ingredienser. Pisk smør, brun farin, sukker og vaniljesukker luftigt. Tilsæt æg og vand og rør til dejen er ensartet. Vand de tørre ingredienser i og rør indtil dejen er ensartet. Vend æblerne i.

Kom dejen i en smurt springform på 22 cm.

Bland flødeost, vanilje og sukker. Fordel det oven på bunden.

Bland sukker, brun farin, mel, kanel, bagepulver og salt. Skær smørret i firkanter og smuldr det i melblandingen. Fordel det oven på flødeosten.

æblekage

Bag kagen ved 175 grader alm. ovn. i ca. 1 time. Hvis toppen tager for meget farve, kommes der en stykke stanniol over.

Lad den afkøle på rist.

æblekage


Mælkefri version

Erstat smør med plantesmør.
Erstat flødeosten med vegansk flødeost.

 

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide
Print Friendly, PDF & Email