Luftige æbleskiver med smag af vanilje og kardemomme.

En portion giver ca. 14 æbleskiver.
De kan sagtens fryses ned og optøes efter behov.

Ingredienser

* 2 æg (M/L)
* knivspids salt
* 120 g melblanding # 1
* ½ tsk natron
* 2 tsk vaniljesukker
* ½ tsk kardemomme (mere efter smag)
* 65 g laktosefri smør
* 2,5 dl laktosefri mælk
* 2 tsk sukker

Fremgangsmåde

Skil æggeblommer og æggehvider fra hinanden i hver sin skål.  Bland salt, mel, natron, vanilje og kardemomme sammen med æggeblommerne. Smelt smørret og rør det i blandingen. Tilsæt mælken lidt efter lidt og rør godt imellem så blandingen ikke har klumper.
Tilsæt sukkeret til æggehviderne og pisk hviderne stive. Vend de stiftpiskede hvider i blandingen.

Fyld æbleskivepanden med dej så der er knap 1 cm til kanten. Når dejen har fået en lysebrun skorpe, vendes de en kvart omgang og der tilføjes mere dej. På denne måde får du bedst en rund æbleskive. Vend æbleskiven yderligere en kvart omgang når det tilføjede dej er blevet lysebrun.

Servér dem lune med syltetøj og flormelis.

Mælkefri version

Erstat smør med plantesmør og anvend soyamælk i stedet for mælk.

 

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide
Print Friendly, PDF & Email