Lækker frisk blåbærtærte med sprød havrecrumble og flødeskum.

Ingredienser
Mørdej

* 150 g melblanding # 1
* 50 g glutenfrit havremel
* 50 g sukker
* 90 g laktosefri smør
* 1 æg (M/L)

Frugt

* 65 g sukker
* 1 tsk revet citronskal
* 2 spsk majsstivelse
* 550 g blåbær (friske eller optøet)
* 1 spsk citronsaft

Crumble

* 55 g melblanding #1
* 90 g glutenfrie havregryn
* 100 g sukker
* 100 g laktosefrit smør – stuetempereret

Fremgangsmåde
Mørdej

Bland melblanding, havremel og sukker sammen. Skær smørret i firkanter og smuldr det i melblandingen. Tilsæt ægget og rør det godt sammen til du får en ensartet dej. Smør en rund form på 26 cm og fordel dejen heri. Anvend evt. et stykke husholdningsfilm til at lægge over dejen, og fordel dejen med fingrene. Forbag den midt i ovnen i 10 min ved 175 grader.

Frugt

Bland sukker, citronskal og majsstivelse i en skål. Tilsæt blåbærene og citronsaft og rør forsigtigt rundt. Fordel over den forbagte tærtebund.

Crumble

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og rør godt. Fordel massen over blåbærene. Bag tærten ved 175 grader alm. ovn i ca. 55 minutter til crumblen er sprød og blåbærene bobler let.

Lad den afkøle og servér den med flødeskum.

Blåbærtærte

 

Mælkefri version

Erstat smør med plantesmør.

 

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide
Print Friendly, PDF & Email