Lækre gluten- og laktosefrie chokolade cupcakes med flødebolle frosting.
Opskriften giver 10 cupcakes.

Ingredienser
Cupcakes

* 150 g melblanding # 1
* 2 spsk kakao
* 1 tsk glutenfri bagepulver
* 1 tsk vaniljesukker
* 135 g sukker
* 1 æg (M/L)
* 1 dl laktosefri mælk
* 95 g laktosefri smør – stuetempereret

Flødebolleskum

* 30 ml vand
* 75 g sukker
* 40 g glukosesirup
* 1 spsk vaniljesukker
* 50 g æggehvide
* 1 spsk ekstra sukker

* ca. 200 g laktosefri mørk chokolade
* evt. pastafarve
* evt. krymmel

Fremgangsmåde
Cupcakes

Bland de tørre ingredienser. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Rør mælken i. Rør forsigtigt de tørre ingredienser i. Rør til sidst smørret i dejen.
Kom papirsmuffinsforme i en fast muffinsform og fyld dejen i formene så formene er ca. 3/4 fyldte.

Bag cupcakesene ved 175 grader i ca. 25 minutter. Lad dem afkøle et par minutter og tag dem ud af den faste form og lad dem afkøle på rist.

Opbevar dem i fryseren til de skal bruges.

Flødebolleskum

Kom vand, sukker, glukose og vaniljesukker i en gryde og bring det i kog til massen når 117 grader. Imens piskes æggehviderne stive og tilsættes herefter 1 spsk sukker og pisk til marengsen får bløde toppe. Den varme sukkerlage hældes i en tynd stråle i marengsen under kraftig piskning. Marengsen skal herefter piskes i ca. 8 minutter til den er afkølet og sej. Hvis marengsen skal tilsættes farve gøres det her. Kom marengsen i en sprøjtepose.

Fordel marengsen oven på de afkølede cupcakes og lad dem stå ved stuetemperatur i 1-1½ time så de sætter sig.

Smelt og temperer chokoladen. Vælg en beholder som ikke er meget større i omkreds end cupcakesene og høj nok til at hele flødebolleskummet kan blive dækket af chokolade. Tag en cupcake og vend den på hovedet, dyb den i chokoladen og løft den straks op mens du drejer hånden. Hvis du løfter lige op risikerer du at flødebolleskummet bliver i chokoladen. Hvis det ikke lykkedes at få dækket skummet, kan du tage en tandstik eller ske og komme chokolade på efterfølgende.

Opbevar dem ved stuetemperatur.

chokolade cupcake

 

Mælkefri version

Erstat smør med plantesmør og erstat mælk med soyamælk eller lignende. Alternativt kan mælken erstattes med vand.

 

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide
Print Friendly, PDF & Email