Min farmor har en stor kærlighed til søde sager, men da hun har sukkersyge, prøver jeg at lave nogle sukkerfrie kager til hende en gang i mellem, og det er ikke altid, at det lykkes lige så godt. Denne gang valgte jeg den klassiske gulerodskage og den blev perfekt – min farmor troede simpelthen ikke på at den var sukkerfri, og vi andre syntes heller ikke at den smagte anderledes end den originale version.

Jeg har valgt at bruge Sukrin, hvilket er en sukkererstatning som ikke påvirker blodsukkeret.

Ingredienser
Kage

* 1 tsk kanel
* 1 tsk bagepulver
* ½ tsk natron
* knivspids salt
* 100 g melblanding # 1
* 80 g sukrin
* 2 æg (M/L)
* 40 g sukrin gold
* 40 g laktosefri smør
* 180 g revet gulerod
* 40 g hasselnødder

Creamcheese frosting

* 50 g creamcheese
* 20 g sukrin melis
* ½ tsk citronsaft
* ½ tsk citronskal
* Evt. lidt vand

Fremgangsmåde

Smelt smørret og lad det afkøle. Bland de tørre ingredienser sammen. Hak hasselnødderne og riv gulerødderne. Pisk æg og sukrin til en luftig æggesnaps. Kom smør og sukrin gold i æggesnapsen ved lav hastighed. Tilsæt gulerødderne. Tilsæt de tørre ingredienser lidt efter lidt og rør godt til du får en ensartet dej. Tilsæt til sidst de hakkede hasselnødder. Smør en form på ca. 21 x 12 cm og fordel dejen heri. Jeg brugte en randform på 22 cm i stedet.
Bag kagen ved 200 grader i ca. 30 min.

Lad kagen afkøle på rist.

Rør alle ingredienserne sammen til creamcheese frosting. Hvis den er for fast røres der lidt vand i.
Smør frostingen på den afkølede kage kort før den serveres.

Mælkefri version

Erstat smør med plantesmør. Undlad creamcheese frosting.

 

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide
Print Friendly, PDF & Email