Dejlig svampet hasselnøddekage med en blid smag af nougat. Kagen kan også laves med mandelmel eller andre nødder.

Ingredienser

* 250 g hasselnøddemel eller 250 g hasselnødder
* 250 g sukker
* 3 tsk vaniljepulver
* ½ tsk salt
* 5 æg (M/L)
* 50 g mørk laktosefri/mælkefri chokolade
* en lille håndfuld hasselnødder

Fremgangsmåde

Såfremt du ikke har købt hasselnøddemel kan du lave dit eget hasselnøddemel ved at male 250 g hasselnødder i fx en kaffekværn.

Bland hasselnøddemel, sukker, vaniljesukker og salt. Del 4 af æggene i blommer og hvider. Bland mel og sukker med de 4 blommer og et helt æg. Rør til massen er ensartet.

Pisk de 4 hvider stive og vend dem forsigtigt i dejen.

Smør en 22 cm springform og kom dejen heri. Bag kagen i midten af ovnen ved 174 grader alm. ovn i ca. 45 min. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en trætandstik i kagen. Hvis der ikke hænger dej ved, er kagen færdig.

Lad kagen afkøle på rist til den er afkølet. Smelt chokoladen og fordel den oven på kagen. Hak hasselnødderne og pynt kagen som ønsket.

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide

Print Friendly, PDF & Email