Dejlig svampet appelsinkage, der er nem og hurtig at lave.

Ingredienser

* 250 g mandelmel
* 1½ tsk FiberHUSK
* 4 æg M/L
* 150 g sukker
* 2 tsk appelsinskal (ca. 2 citroner)
* 2 tsk vaniljesukker
* 100 g laktosefri smør
* 100 g laktosefri friskost natural
* ½ dl appelsinsaft (ca. 1 lille appelsin)
* Mandelsplitter

Fremgangsmåde

Mandelmel og FiberHUSK blandes sammen i en skål. I en anden skål piskes æg, sukker, appelsinskal og vaniljesukker lyst og luftigt. Smelt smørret og kom det i æggemassen under omrøring. Tilsæt flødeost og appelsinsaft og pist til dejen er ensartet. Tilsæt blandingen med mandelmel og FiberHusk og rør til dejen er ensartet.

Fordel dejen i en smurt springform på 22 cm og drys mandelsplitterne oven på kagen.

Bag kagen midt i ovnen ved 170 grader i ca. 35-40 min. Test om kagen er færdig ved at stikke en trætandstik ned midt i kagen. Hvis der hænger dej fast på tandstikken er kagen endnu ikke færdig.

Lad den afkøle på rist inden den tages ud fra formen.

glutenfri laktosefri appelsinkage

Mælkefri version

Erstat smør med plantesmør og erstat friskost med vegansk friskost eller soyayoghurt.

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide
Print Friendly, PDF & Email