Lækre friske rabarber cupcakes med margensfrosting.
Opskriften giver 16 cupcakes.
De kan fryses både uden og med frosting.
Ingredienser
Cupcakes
* 450 g rabarber
* 80 g laktosefri smør – stuetempereret
* 140 g sukker
* 2 tsk vanilje
* 2 æg (M/L)
* 2 dl laktosefri yoghurt
* 200 g melblanding # 1
* 1½ tsk bagepulver
* knivspids salt
Marengsfrosting
* 40 g pasteuriseret æggehvider
* 250 g flormelis
* 1 tsk citronsaft
Fremgangsmåde
Cupcakes
Vask rabarberne og skær dem i stykker af ½-1 cm i tykkelse, Hvis du bruger rabarber der har været på frost er det vigtigt at dræne dem inden de kommes i dejen. Pres ikke væsken ud af dem, men lad dem ligge i en si og lad dem dræne i 5-10 minutter.
Pisk smørret sammen med sukker og vaniljesukker ved høj hastighed i nogle minutter. Tilsæt æggene ét af gangen og pisk ind i mellem så dejen bliver ensartet. Pisk yoghurten i dejen.
Bland melblandingen med bagepulver og salt, og kom det i dejen ved lav hastighed. Vend rabarberne i dejen og fordel dejen i cupcakesforme. Det kan være en fordel at sætte papirsformene ned i en fast cupcakeform, så de beholder formen.
Bag cupcakene ved 175 grader i 25-30 minutter. Længden af bagetid varierer efter hvor meget saft der er i rabarberne. Rabarber der har været i fryseren væsker mere end friske rabarber. Tjek derfor løbende om den er færdig ved at stikke en trætandstik eller en træpind i midten af cupcaken. Hvis der hænger dej ved, er kagen endnu ikke færdig.
Lad dem afkøle på rist.
Margensfrosting
Pisk æggehviderne til de lige akkurat er stive, og tilsæt så flormelis. Når flormelissen er pisket ind, tilsættes citronsaft. Pisk til frostingen er så fast at den ikke løber. Kom frostingen i en sprøjtepose og sæt en top på hver cupcake. Flamber det øverste af frostingen en anelse med en bunsenbrænder.
Mælkefri version
Erstat smør med plantesmør og erstat yoghurt med soyayoghurt.