Cupcakes er festlige små portionskager til enhver lejlighed. De er nemme og hurtige at lave og de kan være simple i udseende eller være festligt pyntet.  

Disse cupcakes er simple vanilje cupcakes som er super hurtige at lave. Jeg har valgt at toppe dem med en lækker jordbær buttercream, men det gode ved vanilje cupcakes er, at alle typer frosting vil passe perfekt til disse skønne cupcakes.

En portion giver 12 cupcakes.

Ingredienser
Cupcakes

* 110 g melblanding # 1
* 3 tsk vaniljesukker
* 2 tsk bagepulver
* 100 g sukker
* 2 æg (M/L)
* 75 g laktosefri smør

Buttercream frosting

* 200 g laktosefri smør
* 340 g flormelis
* 4 tsk jordbær syltetøj
* Rød pastafarve

Fremgangsmåde
Cupcakes

Smelt smørret og lad det afkøle. Bland de tørre ingredienser sammen. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Rør forsigtigt smørret i æggesnapsen så luften ikke piskes ud af dejen. Rør derefter de tørre ingredienser i.

Kom muffinsforme i en fast muffinsform og fyld dem med dejen så cirka 3/4 af formen er fyldt. Bag dem midt i ovnen ved 180 grader i ca. 17 min.

Lad dem afkøle i 5 minutter og tag dem forsigtigt ud af formen, og lad dem afkøle helt på rist.

Buttercream frosting

Lad smørret blive blødt og pisk det luftigt (ca. 3-5 min). Rør smørret sammen med syltetøjet. Rør herefter flormelis i. Tilsæt mere flormelis hvis der ønskes en mere fast konsistens.

Pynt kagerne lige inden servering.

Mælkefri version

Erstat smør med plantesmør.
Jeg har flere gange lavet frosting med plantesmør, og jeg kan ikke smage megen forskel. Dog vil mængderne af flormelis og vand være anderledes, så prøv dig frem til en ønsket konsistens.

 

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide
Print Friendly, PDF & Email