Denne opskrift på vaniljekranse har været længe under produktion og det har taget en del forsøg at få den helt rigtig. Vaniljekransene bliver sprøde og knasende, de holder formen under bagning, de bliver ikke porøse eller tørre. Vigtigst af alt smager de som en vaniljekrans skal smage.

Dejen er meget blød og man kan derfor ikke anvende en kødhakker til at sprøjte vaniljekransene. Jeg anbefaler at man bruger en sprøjtepose (gerne en i stof) og en stjernetyl.

En portion giver ca. 90 vaniljekranse

Ingredienser

* 250 sukker
* 100 g kartoffelmel
* 200 g majsmel
* 300 g majsstivelse
* 2 tsk FiberHUSK
* 2 tsk vaniljesukker
* 1 vaniljestang
* 380 g laktosefri smør – stuetempereret
* 1 æg (M/L)

Fremgangsmåde

Flæk vaniljestangen og tag kornene ud ved at skrabe en urtekniv langs indersiden af vaniljestangen. Tag lidt sukker og bland kornene heri, så de løsnes fra hinanden.
Bland sukker, kartoffelmel, majsmel, majsstivelse, FiberHUSK, vaniljekorn og vaniljesukker. Tilsæt smørret og rør godt til dejen er ensartet. Tilsæt ægget og rør igen til dejen er ensartet.

Kom dejen i en sprøjtepose (gerne en lavet af stof). Anvend en stjernetyl for at få vaniljekransens klassiske riller.
Sprøjt vaniljekransene ud på bagepapir, ca. 16 pr. plade.

De bages i almindelig ovn ved 190 grader i anden øverste rille i ca. 12 minutter.

Lad dem afkøle på bagepladen.

Mælkefri version

Erstat smør med plantesmør.

 

Hvis du kan lide denne opskrift, kan du måske også lide
Print Friendly, PDF & Email